isfaxi

Eyja fra Søgården

Sund hoppe sælges billigt

18000 kr.

Super sød, sund og glad hest i sin bedste alder søger ny ejer. Sælges billigt fordi jeg ønsker en hest med mere vilje og med mere tølt. Hun var i 2019 i tølttræning hos Pernille Harslund og viste tølt under træningen. Det har desværre ikke været muligt for mig at vedligeholde det (hun har rødt hestepas). Hun skridttølter dog i ren firetakt og er undersøgt af både dyrlæge og kiropraktor, som ikke har fundet afvigelser i ryg og bevægeapparat. Eyja er en glad og kvik hest. Hun er nysgerrig og lærenem, og jeg har fået en del undervisning på bane. Hun kan derfor sin grunddressur, og hun har dejlige bløde bevægelser - perfekt til ryttere med sarte rygge. Eyja er utrolig nem at håndtere for alle. Nem at trække med for selv børn og står stille ved smed og dyrlæge, og når hun bliver striglet. Hun er en kærlig hest, der elsker opmærksomhed og kontakt. Eyja kan rides i skoven - både i flok og alene. Hun bliver ind imellem nervøs og ivrig på skovtur, hvor hun kan tage et hop. Det er vigtigt at kunne berolige hende og fx. aflede hende med en lille øvelse. Så hun er kontrollerbar, men egner sig ikke til nybegyndere eller nervøse ryttere. Hun er vant til trafik af forskellig slags fra mountainbikes til tunge landbrugsmaskiner. Eyja er passet med smed og dyrlæge samt ormekur og vaccinationer/tandsraspning Hun har altid haft en pæn foderstand og har aldrig vist tegn til forfangenhed eller sukkersyge (har aldrig været halt eller tabt en sko). Hun har dog haft en øjensygdom, hvor hun har været i Sverige og blive opereret, og som hun nu er kureret for. Hun kan læsses i trailer, men jeg har ikke haft hende så meget ude og køre. Hun har kun været ejet af mig siden hun blev født, fordi jeg havde hendes mor. Jeg kender hende derfor rigtig godt og kender hele hendes historie 😊 ring eller skriv – jeg fortæller gerne mere – ønsker at finde et godt og kærligt hjem til hende …

Region Sjælland
Alder 11
Køn Hoppe
FEIF DK2013200523
Gangart 4-gænger
Højde 138