isfaxi

Jörp fra Tungaarden

Sød og charmerende ridehoppe til det hele 🫶

58000 kr.

Jörp er en virkelig charmerende hoppe på 9 år med et fantastisk dejligt sind. Hun kan bruges til alle formål – om det er at tølte skoven tynd, indtage stævnebanerne eller alt derimellem. Hun er en utrolig rar hest, som er nem i al omgang og håndtering. Hun er nem at ride både på bane og på tur, alene såvel som sammen med andre heste. Jörp elsker at være på tur, og hun vil gerne opleve det hele, mens hun er afsted, så hun er meget opmærksom. Selvom hun er opmærksom, kunne hun aldrig finde på at løbe eller vende rundt – heller ikke selvom det er første gang, hun kommer et nyt sted hen eller oplever nye ting. Derfor er hun en virkelig dejlig hest at ride på tur på. Jörp har perfekt middelvilje og er altid stopbar – også selvom man rider sammen i en stor flok. Hun sætter hellere tempoet lidt ned, hvis hendes rytter bliver usikker, end hun begynder på for mange ting selv. Det er noget af det, der gør hende så fantastisk. Jörp er efter Skrúður frá Litlalandi, kåret med 8,33 totalt og 9 for pas. Hendes mor er Prinsessa fra Tungaarden. Hendes afstamning er derfor også rigtig fin, og hun kunne være interessant at bruge i avlen. Jörp har gået et hav af skovture, så erfaringen i skoven er stor. Hun har fire fine og klart adskilte gangarter. Hendes tølt er virkelig fin med rummelige bevægelser og altid taktren op til middeltempo. Traven har fint svæv, og her bruger hun sig rigtig fint gennem hele kroppen. Hendes galop er helt fantastisk! En rigtig gyngehestegalop med stort opspring. Hendes skridt har rigtig fin overtræden. Jörp har også været redet en del på ridebane, og det betyder, at hendes grunduddannelse er virkelig god. Hun er meget lydig for hjælperne, let og eftergivende på tøjlen og bare virkelig sjov at træne på – hvad enten det er på ridebanen, i ridehuset eller på ovalbanen. Jörp har masser af personlighed og er en utrolig charmerende hest. Hun er helt sikkert et besøg værd. Jörp har aldrig fejlet noget og er passet med vaccination, tandraspning og ormekur. Skriv eller ring for mere information eller for at komme og prøve en tur på hende.

Region Midtjylland
age 9
Køn Hoppe
FEIF DK2017200010
Gangart 4½-gænger
blup 93
Højde 139