Saga fra Holmehuset
Sporty hoppe med glimt i øjet og potentiale til konkurrencer
Saga er en 5 års hoppe, med et helt fantastisk sind! Helt ekstrem nysgerrig, lærenem og med en evig JA hat på. En skøn hest, som man kun bliver glad af at omgås! Hun er nem i al omgang, velfungerende både i boks og løsdrift og godt socialiseret på folden. Har kørt i trailer flere gange, er nem at læsse og står pænt. Hun er gjort ryttervant i efteråret 2023 og nu tilredet i 2 md. Hun er 5 gænger, og viser stor kapacitet. Meget rummelig og tager lange skridt, kommer pænt ind under sig selv , har en meget flot og naturlig form. Er altid meget samarbejdsvillig og positiv. Hun kræver selvfølgelig mere uddannelse inden hun er klar til konkurrence banen. Men klart et emne. Hun er fin mellem hjælperne, let på tøjlen og virkelig velredet i forhold til hendes unge alder i betragtning. Kan nuværende tidspunkt rides ud alene, her udviser hun ro, er ikke bange for noget og hviler i sig selv. Saga er sporty, velrejst med en virkelig flot front. En hest hvor man virkelig sidder godt! Måler 136 i stang. Hendes stamtræ er super interessant! Hendes far er Nökkvi fra Glyngøre, som på nuværende tidspunkt virkelig viser sit værd i den danske avl, og vi ser flere flotte afkom på banerne bla. Dama fra Legind som var udtaget til VM i avl i sommers. Hendes mor er ukåret, men mormor er godt kåret i 1. klasse(efter Orri frá Þufu) og morfar er Kramsi frá Blesastöðum, som har avlet utallige gode rideheste. Står lige mellem Aarhus og Randers, 7 min fra motorvejen.