Frekjur fra Bakken
Smuk sortblak vallak
Frekjur er en flot sortblak, 18-årig vallak til dig, der holder af en hest med energi, arbejdsglæde og naturlig fremdrift. Han er 5-gænger med let adgang til tølt og går villigt frem uden at skulle rides for hvert skridt. Han elsker at arbejde og giver en aktiv og underholdende ridetur til rytteren, der trives med en hest med motor. Frekjur har vilje over middel og kræver derfor en rolig, rutineret og tydelig rytter. Han er hverken begynder- eller børnehest. Til den erfarne voksne rytter, der savner fremdrift og en frisk makker til gode ture, kan han være et stærkt match. Han sætter stor pris på at ride sammen med andre og trives godt som turhest. I dagligdagen er han utrolig nem og ukompliceret. Han går i løsdrift, er vant til smed og går i trailer. Jeg har ejet Frekjur i 15 år og kender ham særdeles godt. Han har altid været en sund hest uden sygdoms- eller halthedsproblemer. Han er passet med smed og vaccinationer. Frekjur sælges, fordi jeg med alderen ønsker en roligere hest. Han har stadig masser af energi og arbejdsglæde, og derfor søger vi en erfaren rytter, som netop sætter pris på hans fremdrift og temperament. Det rette hjem og et godt match mellem hest og rytter vægtes højt.
isfaxi