isfaxi

Anton fra Bøghegård

Lovende 7 års vallak med stort potentiale

48000 kr.

Anton er en charmerende vallak, der altid møder sin rytter med et nysgerrigt og positivt sind. Han elsker opmærksomhed og hygge på staldgangen og kommer gerne én i møde, når han skal hentes fra folden. Under ridning er han let på hjælperne, samarbejdsvillig. Han gør sit bedste for at forstå sin rytter. Anton er en hest, der gerne vil lære, og han udvikler sig hele tiden. Uanset om turen er på ridebanen eller ud i naturen, er han en sød at arbejde med. Gangartsmæssigt har han rigtig meget at byde på og viser et stort udviklingspotentiale. Med den rette videreuddannelse vurderes han i øvrigt at have gode muligheder som kommende stævnehest. Prisen afspejler, at han fortsat skal opbygge mere styrke i tölten efter en relativt sen (men professionel) gangsætning. Der kan eventuelt arrangere én måneds gangartstræning i forbindelse med handlen efter nærmere aftale. Anton er en modig og tryg ridehest. Han er vant til at færdes i trafikken med biler, børn der spiller bold samt traktorer og crossmaskiner både på og omkring markerne. Han rides ubesværet både alene og sammen med andre heste på tur og tager nye oplevelser med ro. Anton er en ærlig og ukompliceret vallak, som vil passe godt til rytteren, der ønsker en samarbejdsvillig ridehest med masser af udviklingsmuligheder. Afstamning: Far: Eldar fra Pufum (IS2011158161) Mor: Nott fra Kathrinelund (DK2009201342)

Region Nordjylland
age 7
Køn Vallak
FEIF DK2019100479
Gangart 4-gænger
Højde 140