isfaxi

Vindfari fra Munkhøj

Mild og kærlig 3-års vallak med enormt pleaser-sind og masser af tölt.

30000 kr.

Leder du efter din nye bedste ven, og må han gerne være den helt ukomplicerede type? Vil du gerne selv uddanne den lækreste skovturshest med bløde bevægelser og let til tölt? Vil du gerne have et smil på læberne, hver gang du er hos hesten? Vindfari er en skøn, lille 3 års islændervallak, der har et vindende væsen, og som altid forsøger at gøre alle omkring sig glade, uanset om det er de andre heste på folden, eller os på to ben. Han er ukompliceret i omgang, både i hverdagen og ved smede- og dyrlægebesøg. Fra 2022 til 2023 gik han på unghestefold med andre unge drenge i Brösarps Bakker, og har i den forbindelse været på en længere tur alene i traileren både ud og hjem igen uden bøvl. I flokkens hierarki placerer han sig der, hvor der er plads til ham, og alle i flokken er glade for ham. Vindfaris far er Pjakkur fra Vesterlyng (T: 8:55) og Vindfaris mor er Gjöf fra Munkhøj, som er efter Merkúr frá Miðsitju. Hans mor er en af de islændere, der aldrig kommer til salg: Naturtölter med taktfast tölt i alle tempi, der kan rides af absolut alle, også ryttere med rideangst. Hun har gode stævneresultater, blandt andet i T2, er ubesejret i Øltölt og har givet uendeligt mange fantastiske ture i terrænet alene eller i flok og med eller uden håndhest(e), samt foran vogn.

Region Sjælland
Alder 3
Køn Vallak
FEIF DK2021100115
Gangart 5-gænger