isfaxi

Opstaldning på Søtoftegård - tæt ved skov, egen bane og hyggeligt miljø

1600 kr.

Søtoftegård tilbyder et dejligt opstaldningssted for islandske heste mellem Farum og Stenløse. Gården ligger i Ganløse, ca. en halv times kørsel fra Rådhuspladsen og med offentlig transport til døren. Inden for 10 minutter på hesteryg nås skoven Ganløse Ore, der har mange km ridesti. Vi har egen ridesti til skoven så turen starter straks man sidder i sadlen. Vi har egen stor oplyst ridebane. Her er der mulighed for at have hest i løsdrift og på boks. Hestene er opdelt i seperat hoppe- og vallakflok samt sommergræs til ungheste. Vi har store kuperede græsfolde, dejlig løsdrift, træindhegnede jord- og sygefolde samt stald med 9 bokse til boksheste, og 5 lånebokse til fri afbenyttelse for alle pensionærer. Vi har desuden aflåst sadelrum, opvarmet rytterstue og toilet. Her er et hyggeligt fællesskab, hvor der er plads til flere forskellige typer ryttere. Vi arrangerer fælles rideture, løsspringning, undervisning med flere forskellige undervisere og arrangementer året rundt. Søtoftegård er et delvis selvpassersted, hvor vi har en turnusordning for aftenfodervagterne som fungerer rigtig godt (2-3 vagter pr. måned)! Om sommeren går hestene på natgræs og jordfold i dagtimerne. Eksemhestene er på græs om dagen og stald om natten. Om vinteren fodres hestene med wrap. I prisen er indeholdt wrap, græs, saltsten, vand og tilgang til gårdens faciliteter. Pris for løsdrift 1.600 kr./mrd. og 1.900 kr./mrd. for boks. Kontakt Christel Gertz på 29 92 92 33 for at høre nærmere. Vi glæder os til at vise dig stedet!

Region Sjælland