Stökull fra Studsgaard
Imponerende cool vallak
Efter Sleipnir fra Moselundgaard Enormt smuk, imponerende og meget cool vallak. Har 5 brugbare gangarter, passen er ikke trænet, men kan godt rides. Tølten er den stærkeste gangart og den kan ride langsomt, som en lille maskine, eller rides virkelig hurtigt. Fortrækker nok tølt en smule frem for trav. Rider mest uden særlig kontakt til biddet, hvor han bærer sig flot oppe i fronten alligevel. Men man kan sagtens tage kontakten. Han har en dejlig arbejdsom vilje. Som både kan skrues godt op og rides meget rolig. Jeg rider ham gerne bidløs og uden sadel, mens jeg lufter hunden, også i fart. Er meget tryg på ham. Er nem og lydig, hvis man kan sine halve parader. Bremser fint for stemmen. Vil man stoppe på biddet alene, eller bliver hård eller hektisk, giver han muligvis modstand. Enormt stoisk og lader sig sjældent forskrække. Vant til trafik, men kan selvfølgelig overraskes med pludselig maskinstøj. Rides ud alene og i flok. I meget store flokke bliver han noget tændt og er sjovest forrest, i flok på 2-3 stykker kan han sagtes rides bagerst. Eller side om side. Også i fuld fart. Jeg har mest brugt ham som luksusturhest og har haft ham med på weekendture, ved stranden og alle mulige steder. Han er fuldstændig ukompliceret at have med. Stresser aldrig. Har redet enkelte stævner også med placeringer, men synes, at hans force er ud i det blå. Springer gerne. Og kan selvfølgelig også rides fint på bane med god fremdrift. Tænker ikke at han er til nybegyndere, nervøse ryttere eller børn på tur. Men han har gået i longe med alle de ovennævnte. Passet med smed, tænder, vaccine og ormekur. Har haft tjekket kroppen på ham uden behov for yderligere. Tænderne er meget fine. Går med fire sko. Lige nu har jeg 10 mm foran. Nem at læsse, bruges til at være makker, når de unge skal lære at køre. Står pænt. Går fint med håndhest, også selvom håndhest er svær at styre og nærmest render ind i ham.. også i høj fart. Går godt i løsdrift og kan tåle at gå på græs i rimelig længde hele døgnet. Han ligger ret højt i hierakiet og vil helst gerne først til maden. Jeg har nydt godt af hans lederegenskaber til meget spooky og usikker valllak, som faldt til ro under Stökull kommando. Har også gået med hopper, men kun kortvarigt og ikke fast her hos mig. Har ingen sygdomshistorik. Ikke behov for særlige forholdsregler ang fodring. Holder nemt huld. Udelukket fra konsum. 140 cm i stang målt! Sælges alene , og med stor ærgrelse, grundet, at jeg har alt for mange heste, at skulle nå at træne. Skriv endelig for video og billeder. Har mange mange flere.
isfaxi