isfaxi

Træning og undervisning tilbydes

7000 kr.

Vi åbner nu igen op for at tage imod heste i træning, så trænger du og din hest til at få pudset formen af inden stævnesæsonen, eller kæmper I med gangarterne eller noget helt tredje, ja så er hjælpen nu nær. Det er både muligt kun at få trænet hesten, evt. afsluttet med nogle undervisningssessioner, men også at få et mere undervisningsbaseret træningsforløb af både dig og hest, så det hele hænger sammen, også efter at I kommer hjem og skal klare jer på egen hånd. Vi skræddersyr gerne træningstilbuddet til dig og din hest. Wendy og Henriette er begge uddannede Level 1 instruktører i Centreret Ridning, dertil er Wendy også uddannet Rytteryoga Instruktør og Henriette er FEIF Level 1 instruktør. Vi har tilredet og uddannet heste, samt undervist i rigtig mange år. Vores base i både træning og undervisning er den Centrerede Ridning og en forståelse af hestens adfærd, behov, biomekanik og evner i forhold til rytterens behov, ønsker og evner. Det vigtigste for os er at træne og hjælpe hest og rytter til at nå lige præcis deres ønsker og mål - sammen! Det skal nemlig være sjovt at gå til ridning, både for hest og rytter, men det kræver diciplin og uddannelse af begge for at kunne få det bedste ud af at være sammen... Det er vi faktisk rigtig gode til at hjælpe med, og derfor vil vi nu igen gerne tilbyde vores hjælp til dig og din hest. Din hest opstaldes på enefold med eget skur. Vi kan nemlig ikke lide stress og foldskader når nye heste skal bruge krudt på at forholde sig til hinanden samtidig med at vi ønsker at de skal lære en masse nyt. Pris: 7000 kr inkl. moms for 1 md. træning hvor der arbejdes med hesten 4-5 gange om ugen.

Region Sjælland