Prins
Prins - Personlighed og masser af charme
Prins fra Norupmark er en 18 år gammel palomino vallak med et stangmål på ca 137 cm. En charmerende og erfaren islænder, der søger et nyt hjem, hvor der er mere ro og tid til ham. Prins er en sød og omgængelig ridehest med stor erfaring fra efterskolemiljø, hvor han har gået med både nybegyndere og mere øvede ryttere. Han er en ærlig og rar hest i den daglige omgang og trives bedst i mindre rammer med færre heste og mere individuel opmærksomhed. Han er firegænger med taktrene gangarter i skridt, trav og galop. Tølten er til stede, men kræver lidt støtte fra rytteren. Han er glad for at komme på tur og nyder variation i arbejdet, da han kan synes, at banearbejde bliver lidt ensformigt. Temperamentsmæssigt er Prins en rigtig personlighed. Han er nysgerrig, legesyg og glad for at være med i det, der sker. Han elsker at undersøge ting og sætter pris på opmærksomhed og kontakt. Han kan også lide at springe og har det rigtig godt med arbejdet med positiv forstærkning, som han har været introduceret til det seneste år. I omgang med andre heste vil han gerne have lidt plads omkring sig og trives bedst, når han ikke bliver presset i tætte situationer. Det er noget, der nemt kan håndteres med den rette indretning og opmærksomhed i hverdagen. Han er ikke helt tryg ved meget trafik og egner sig derfor bedst til et hjem med rolige omgivelser, gode turmuligheder samt hygge og leg. Prins er uden kendte skavanker. Han er efter Gasalegur Hellingur frá Hofsósi og ud af Stjarna Gletta fra Linå Højgård med Bliki frá Kirkjubæ som morfar. Prins står i Hobro.
isfaxi