isfaxi

Karri fra Lóuhóli

Spændende farve og afstamning

55000 kr.

Karri er en skøn 1-års hingst, der ikke bare har en spændende farve, men også en utrolig spændende afstamning, med blodlinjer der ikke findes meget af i Danmark. (Billederne af den sortbrogede er Karri, den sorte er mor Kjarradis og den rødbrogede er far Feykir) Karri er sortbroget med splash (to blå øjne) og har det skønneste sind. Han er nem i alt håndtering. Man kan let trække ham væk fra flokken, og står pænt ved smed og dyrlæge. Han er generelt sød og nem i al håndtering og har været det fra dag 1. Han er velbygget med gode lange ben, en velformet krop og en lang og velformet hals. Han er femgænger, men foretrækker traven. Han viser generelt god skridtlængde, med god affjedring og rummelighed. Hans afstamning er utrolig spændende og med blodlinjer, der ikke findes meget af i Danmark. Hans far Feykir fra Stóra-Vatnsskarði, udemærkede sig ved at blive nr. 2 til Landsmót i 2024, som 4-års. Han fik en imponerende kåring på 8.76 for bygning og 8.45 for rid. Feykir selv er efter den velkendte Thráinn fra Flagbjarnarholti, som ikke alene har været verdens højest kårede, men også har både ærespræmie for afkom, og netop modtaget Sleipnir pokalen ved LM 2026, der gives til en hingst med 50+ kårede afkom. Feykirs mor, Kylja fra Stóra-Vatnsskardi er kåret med 8.16 for bygning og 8.88 for rid! Dette vidner altså om en utrolig stærk afstaming på fars side! Der findes ikke ret mange heste i Danmark med Thráinn blod, så derfor kan du være heldig at få dig noget helt unikt her! Karris mor, Kjarradis fra Blesastöðum, er efter Hringur fra Gunnarsstöðum (deraf splash-genet) der foruden at være bedømt med 9.5 for trav, og 9.0 for alt andet end skridt (8.5) som firgænger, har også udemærket sig som en utrolig stærk avlshingst, hvor han netop også har opnået ærespræmie for afkom. Hringur er bl.a også far til Amanda Frandsens Tinna fra Litlalandi, som er mange gange dansk- og nordisk mester og har gået over 8.00 i T1! Hringur selv er efter Hróður fra Refsstöðum, som har lavet mange top afkom, og også har ærespræmie for afkom. Kjarradis mor, Katla fra Blesastöðum er selv kåret og ud af avlsmatadoren Hrafn fra Holstmúla. Hun har flere kårede afkom, hvor der er flere konkurrenceheste i blandt. Her kan nævnes Kolfaxi fra Blesastöðum, som man har set i en årrække i Danmark. Han har bl.a været til VM i holland med Dennis Hedebo Johansen i sadlen, og flere gange været i toppen til DM og på landsholdet med ungrytter. Han er envidere 3/4 bror til Kjarradis da han er efter Hróður. Jeg købte Kjarradis som 2-års og efter tilridning blev hun sat direkte i avlen på Island. Hun er firgænger med gode grundgangarter, med god takt og rummelighed. Især hendes tølt skal fremhæves, som hun tidligt mestrede med god balanace, højt tempo og flotte bevægelser. Dette vidner altså om en utrolig stærk afstamning, som skaber de bedste forudsætninger, uanset om du har en drøm om en fremtidig fantastisk luksus-ridehest, hingsteemne, eller spændende fremtidig konkurrencehest! - og så er hans spændende farve og sjove aftegn kun et plus! (Prisen er inkl moms) Karri er importeret til Danmark i vinter. Studier har påvist, at jo tidligere i deres liv heste bliver eksporteret, jo mindre er risikoen for at de udvikler eksem. Karri viser ingen tegn på eksem, kløe eller gener og er generelt sund og rask og har aldrig fejlet noget. Kontakt på mail [email protected] Sms 42606141 eller messenger Cecilie Langvad Guðjohnsen

Region Sjælland
age 1
Køn Hingst
FEIF IS2025102020
Gangart 5-gænger
blup 118
Højde 0