Valentina fra Limfjorden
Top lækker hoppe med fantastisk sind og kæmpe potentiale
Stor, smuk hoppe med top afstamning, et fantastisk sind og gangarterne til at nå helt til tops. Søger du en hest, som du selv kan forme og ønsker du at nå helt til tops så se her. Valentina, i daglig tale Valli er en stor (148 cm), smuk 5-gænger hoppe, med et helt fantastisk sind. Hun har vilje over middel, elsker at arbejde og vil gå gennem ild og vand for sin rytter. Derudover har hun uden tvivl potentiale til en 1. Klasses kåring. Valli har gået med føl og er derfor ikke så langt i sin uddannelse. Men hun er nu igang med træningen igen og viser et potentiale ud over det normale. 5 fantastiske gangarter, med stor bevægelse, rummelighed og bedst af alt en arbejdsvilje der er helt eminent. Tølten er især fantastisk, altid klokkeren og hun mestre den i alle tempi. Valli er sød og kærlig, nem i flok, ikke bange for noget og så er hun efter 1. Klasses kårede forældre. Hun kan rides ud alene og med andre og vipper ikke med et øre for noget. Trailer- og trafikvant og passet med alt. Far: Sæfari fra Hákoti 🥇8.60 Mor: Bára fra Kirkjubæ 🥇 8,23