Frami fra Søgård
Stort flot vindott hingsteføl
Frami er født d. 13/4 2026. Han er meget stor og stærkt bygget, og bevæger sig med fint løft. Frami er nysgerrig og helt tam, og kan f.eks. løfte ben på folden. Alle fem gangarter er set, og det forventes at han vokser sig til at være en meget stor hest. Hans forældre er hhv. 145 og 146 cm i stangmål, og hans ældre søskende er store heste. Framis far er kåret med total 8,35, og han er en venlig og totalt nervefast hest. Både mor, mormor og oldemor er kårede, og har alle været skønne og ukomplicerede rideheste. Frami skal bruge resten af året til at vokse sig stærk i både krop og hoved sammen med sin flok. Vores flok består bl.a. af flere følhopper samt yngre heste, og desuden flere ammekøer. De græsser på store kuperede arealer i Nationalpark Thy, hvor de lærer at blive sikre på benene, og tage bestik af mange forskellige udfordringer i terrænet. Af flokken lærer de også at forholde sig fornuftigt i nye situationer, og derfor kan Frami tidligst flytte hjemmefra i starten af næste år. Inden Frami flytter hjemmefra er han selvfølgelig passet med ormekur, 1. vaccine og han har fået ordnet hove ved registreret beslagssmed. Hvis det ønskes kan Frami opstaldes her, indtil han er klar til at blive kastreret, eller han kan gå sommeren over på hingstefold. Dette til opstaldningspris. Kom og hils på Frami. Mor, far, hel og halvsøskende kan også ses på stedet. De sidste to fotos er af hhv. mor og far til Frami.
isfaxi