isfaxi

Eyvar fra Casal

Særdeles lovende 2-års vallak med et helt ekstraordinært sind

40000 kr.

Eyvar er en 2-årig vallak på allerede cirka 140 cm med en særdeles harmonisk bygning, lange ben og en smuk, velansat hals. Han er velproportioneret og har allerede et udtryk, der vækker opmærksomhed. Det, der for alvor gør Eyvar speciel, er dog hans temperament. Han er usædvanligt rolig, tillidsfuld og ukompliceret, og han er håndteret langt mere end hvad man normalt kan forvente af en hest på hans alder. Han har været med på stald gennem to vintre og er vant til den daglige håndtering. Han kan uden problemer stå alene på stald, når de andre heste kommer på fold, ligesom han også kan stå alene på fold. Han er vant til at blive trukket, gå ture, blive striglet, løfte ben og stå ved smed. Han viser særdeles gode gangarter, som gør ham til et spændende emne for rytteren med stævneambitioner. Han er efter Romeo vom Heesberg, som har været på landsholdet, og hans mor blev vist i futurity som 5-års med karaktererne 7(+) for tølt, 6,5 for trav, 6,5 for galop og 7,5 for skridt. Begge forældre kan ses på stedet. Eyvar sælges udelukkende, fordi hesteholdet skal reduceres, og fordi jeg ønsker præcis ham i en hoppeversion (moren er ifolet med samme hingst igen). En helt særlig unghest med både kvalitet, temperament og afstamning. Video haves. Ridebilleder af forældre. Begge forældre samt halvbror kan mødes på stedet.

Region Sønderjylland
age 2
Køn Vallak
FEIF DK2024100354
Gangart 5-gænger
Højde 140