Fridsæld fra Dommerhuset
Lækker hoppe med unik afstamning
Her har du muligheden for at få fat i en hoppe med en helt særlig afstamning. Mor er Farsæld frá Kjarri, kåret med 9 for tølt og afkomskåret med flotte kommentarer. Far er Gustur frá Rauðalæk, med en imponerende kåring på 8.36 total som 4 års. Der er altså virkelig noget spændende blod i hende, som er meget interessant i avlen. Kvaliteten mærkes også i gangarterne, hvor der helt sikkert også er meget mere at hente endnu med mere træning og styrke. Hun er altid taktren i tølt og mestrer dette i flere tempi. Hendes gangarter er alle rummelige og taktrene med god bevægelse gennem kroppen. Hun bærer sig fint i halsen og er let og fin på tøjlen - en hest som virkelig giver en rigtig god tur. Hun er en meget feminin hoppe med et dejligt udtryk. Glad og positiv og altid med ørerne fremme. Hun er meget let ridelig og nem at skifte gear på. Hun er ikke en hest for begyndere. Hun kan rides ud alene og med andre uden problemer og er også vant til trafik. Hun er nem i al omgang og kommer altid en i møde på folden. Fridsæld er hele pakken - gode blodlinjer og en dejlig ridehest med godt temperament. Og samtidig til en virkelig fin pris - her er virkelig meget hest for pengene! Så lyder hun som noget for dig, så tøv ikke med at ring eller skriv.